Eksamensprojektet
I projekt 3 har jeg arbejdet med at udvikle en præsentationsportfolio målrettet mod skønhedsbranchen. Formålet med mit projekt har været, at skabe en personlig og professionel portfolio, som skal forstille at tage udgangspunkt i mit “fremtidig” jeg. Her arbejder jeg som freelancer, hvor jeg viser, hvad jeg kan skabe som multimediedesigner for virksomheder indenfor beauty branchen.

Proces beskrivelse
Jeg har desværre været syg de første tre dage af projektdagene, hvilket betød at jeg ikke var med til kick-off. Heldigvis var min studiegruppe gode til at holde mig opdateret, jeg havde kontakt til min underviser om situationen og hjemmefra satte jeg mig ind i materialet som blev lagt ud. Da jeg blev rask igen, var det første jeg gjorde, at undersøge og finde ud af projektets fokus og krav. Torsdagen efter kick-off mødtes jeg med min studiemakker på tværsgruppe, hvor vi også talte om projekt 3. Her fik jeg inspiration af 3 semesternes erfaringer med projekt 3, hvilket hjalp mig med at komme i gang med processen. Da jeg personligt har interesse for beauty, skincare, haircare, valgte jeg at fokusere på skønhedsbranchen. Denne del af design thinking-processen kaldes empathize, der handler om at vise empati og forstå målgruppen indenfor skønhedsbranchen.
Næste punkt i processen er define, hvor man definer udfordringerne og problemet, så man kan få et fast fokuspunkt. Mit ønske er at arbejde som freelancer, hvor jeg kan præsentere, hvem jeg er som person, og vise hvad jeg som multimediedesigner kan tilbyde og bidrage til skønhedsbranchen.


Ugen efter skulle vi have silent feedback, hvor vi havde muligheden for at vise vores moodboards, styletiles og wireframes. Her havde jeg på forhånd lavet researh på målgruppen, hvor jeg søgte inspiration på sociale medier og særligt Pinterest. Denne del af processen hjalp mig meget i forhold til at tage beslutninger omkring design af layout, fonts og farver. Her blev det tydeligt for mig, hvordan min research af målgruppen påvirkede min designvalg. Til feedback synes jeg det var rart at se, hvad andre havde lavet, som man kunne få inspiration fra og skabe nye perspektiver. Efter feedback sad jeg videre med projektet hjemme, og brugte den feedback, som jeg havde fået af både mine undervisere og holdkamerater. Herfra fortsatte jeg med min research om målgruppen, og færdiggjorde min moodboard, stiletyle og wireframes. Denne del af processen blev en tydelig idéudviklingsfase for mig, hvilket man også kalder ideate i design thinking.

Wireframes af forside og projekt-side

Wireframes af om mig og kontakt-side
Dagen efter havde vi undervisning med Jesper i medielab, hvor vi havde mulighed for at tage produktbilleder. Her havde jeg hjemmefra taget mine mest æstetiske hudpleje- og makeupprodukter med, som jeg kunne fotografere i undervisningen. Jeg syntes det var en sjov og lærerig oplevelse, og blev overasket over, hvor profesionelle billederne endte med at blive. Efterfølgende var der lidt tid tilovers, som jeg med min studiegruppe brugte på at tage portrætbilleder. Dette var en vigtig del af processen, da jeg på min måde skulle opsætte og tage billeder. Det er med til at styrke mit visuelle udtryk, da jeg skulle bruge disse billeder til mine projekter og præsentationsportfolio.



Vi aftalte at finde endnu en dag, hvor vi kunne booke lokalet, og tage flere portrætbilleder til præsentationsportfolioen. Resten af ugen brugte jeg tiden på Visual Studio Code. Her synes jeg, at det var udfordrende at komme i gang kodeningen, selvom jeg havde idéen visualiseret på papir. Som hjælpemiddel brugte jeg Youtube videoer og AI til at løse mine udfordringer, og samtidig med at få forklaret min kodening. På den måde kunne jeg få en bedre forståelse for, hvad de forskellige tags, og funktioner betød for koden. Her sad jeg både alene, med andre fra hold 2 og især med min studiegruppe. Vi havde som altid vores chat både på Messenger og Discord, hvor vi kommunikerede løbende. I forhold til min projektplan prioriterede jeg min kodening først, samt have et overblik over de 6 projekter, som min præsentationsportfolio skulle indeholde. Denne fase er begyndelsen på prototyping, hvilket betyder jeg koder en prototype (min præsentationsportfolio), som jeg senere vil brugerteste.
En af dagene var Freja på skolen til vejledning, hvor Lærke og jeg arbejdede videre med vores projekter indtil vejledningen. Her var Thomas også tilgængelig online, som vi udnyttede. Jeg opdagede at jeg havde glemt at starte min CSS med mobile-first. Da jeg allerede havde kodet en masse, var det en udfordrende at tilpasse designet og få det til at virke. Heldigvis var Lærke så god at hjælpe. Med vejledning fra Thomas og hjælp fra Lærke, lykkedes det til sidst!😁 Til vejledning hos Freja stillede spørgsmåle omkring min layout på projekt-siden og idéer til, hvad min sidste projekt kunne være. Jeg havde en idé om et instagram-oplag, hvor jeg kunne arbejde med tone of voice, hvilket Freja også syntes var en god idé. Derfra fik jeg også styr på, hvad de 6 projekter skulle omhandle.


Som sagt, havde vi aftalt at booke medielab og mødes igen. Her mødtes vi tideligt, hvor vi hver især havde taget ekstra tøj og makeup med til fresh ups. Det føltes som et rigtig photoshoot, hvor vi fokuserede på at skabe de bedste portrætbilleder. Vi klarede det mega godt, og samtidig sørgede for en hyggelig stemning i medielab. Jeg blev meget tilfreds med de billeder jeg fik taget, og fik dem brugt i min præsentationsportfolio.



I løbet af ugen redigerede jeg også min GRWM (Get Ready With Me) video, som var et af mine projekter. Videoen havde jeg tideligere lavet privat, men den var ikke færdigredigeret, så jeg redigerede den færdig i CapCut.

Undervejs processen fortsatte jeg løbende med kodeningen. Hver gang jeg havde et nyt projekt eller andet indhold klar, byggede jeg videre på min kode. Jeg udarbejdede også et test-script og testplan til mine brugertest, så jeg var klar til at teste, når min første version af præsentationsportfolioen var færdig. På forhånd havde jeg også kontaktet en gammel bekendt, der arbejder som beauty advisor i Magasin makeupafdelingen, som passede godt til målgruppen. Et af mine projekter var en beauty app, som jeg brugte Figma til at designe. Her brugte jeg min erfaring fra tideligere workshop og projekt 1, hvilket gjorde, at jeg følte mig sikker i programmet. Derefter redigerede jeg mine produktbilleder i Lightroom Classic, som jeg tideligere fik taget. Her fokuserede jeg på at skabe, et rent baggrund, så produkterne fremstod æstetiske.

Derudover arbejdede jeg med mit reklameplakat projekt, som jeg også brugte mit eget produktbillede til. Jeg valgte at tage udgangspunkt i en efterårsstemning med en bordeauxrød farve. Her prøvede jeg at skabe en kold og simpel baggrund, så produktets farve stod i smuk kontrast og blev fremhævet. Plakaten lavede jeg i InDesign, hvor jeg kunne bruge min erfaring fra projekt 2 med klientraportten. Som sidste projekt lavede jeg et instagramopslag, hvor jeg fokuserede på ToV.. Her lavede jeg research på profiler som Sephora og Matas, og kiggede på deres måde at bruge tone of voice på. Derefter lavede et “fake” instagramopslag med nogle af mine produktbilleder med en lille caption under opslaget, og arbejdede jeg på sproget, layout, valg af ord osv.


Da jeg endelig blev færdig med første version af min præsentationsportfolio, gennemførste tre brugertest, hvilket betød, at jeg skulle i gang med sidste fase i processen – Test. Her skal jeg teste min prototype med forskellige brugere, og indsamle feedback/data for at forbedre prototypen. En af mine testpersoner var beauty advisoren fra Magasin. Efter brugertestene fik jeg meget feedback og data, som hjalp mig videre med udviklingen af min præsentationsportfolio. Feedbacken gjorde mig opmærksomhed elementer, som jeg ikke selv havde tænkt over såsom at forsiden manglede et eller andet, som et ekstra design, da den kunne se lidt tom ud. Min projektside havde for meget tekstindhold, og gjorde det uoverskueligt for brugeren at kigge det igennem. Kontaktsektionen under min kontaktinformationer kunne gøres mere personlig, så man ikke direkte får mine kontaktoplysninger, men at der også lå en slags hilsen, så brugeren kunne føle sig velkommen til at kontakte mig.
Samtidig fik jeg positiv feedback såsom farvevalg, opsætning og fonts, som generelt fungerede godt for testpersonerne og min hjemmeside.

Efterfølgende begyndte jeg også på min eksamensplakat i InDesign. Her havde vores lærer tilsendt nogle eksempler på, hvordan de kunne se ud. Samtidig kontaktede jeg min studiemakker på tværs gruppe, hvor de også sendte deres plakater, som jeg kunne bruge som inspiration. Det var udfordrende at komme i gang, både fordi jeg ikke rigtigt vidste, hvilket design, som jeg var ude efter, og fordi jeg helst ville undgå at lave plakaten for teksttung. Til sidst fik jeg færdiggjort min plakat, og var tilfreds med mit endelige arbejde. Undervejs min kodening, havde jeg også store udfordringer både med Github og Filezila, da jeg ville prøve at uploade mine filer til server. Min Github drillede, da jeg havde kommet til at uploade en video i en forkert format, hvilket påvirkede de efterfølgende opdateringer, som jeg gerne ville comitte. Efter research og hjælp fra studiegruppen, fik jeg slettet den opdatering i Github, og det lykkedes mig igen at comitte og pushe. Min Filezila havde heldigvis ikke noget med mig at gøre, fandt jeg ud af til vejledningen med Thomas. Jeg kontaktede Simply, som jeg havde købt domænet fra, og de fik det løst, så jeg endelig kunne uploade mine filer til server. Her blev jeg en smule frustreret og bange for at jeg havde mistet mit arbejde, men jeg lærte også vigtigheden i at søge den hjælp du kan få, og derfra fortsætte med at prøve indtil det virker.

Første forsøg på design af plakat

Andet forsøg på design af plakat
Efter mine første brugertest, rettede jeg op og justerede min præsentationsportfolio, så den nu var klar til at testes igen. Det vil sige jeg går tilbage til prototyping, og videreudvikler min portfolio, hvorefter jeg igen skal teste den på nye brugere. Her fik jeg testet to brugere, hvor den ene igen var den ansatte hos Magasin. Denne gang fik jeg meget positiv feedback på det, som jeg havde lavet. Jeg havde blandt andet lavet lidt mere på forsiden, nogle små bokse med mine “it-kompetencer” i om-mig siden og derudover også en mere personlig kontaktsektion. Der var selvfølgelig også feedback på forbedringer såsom at man kunne forstille sig en stor video, der afspilles i baggrunden på forsiden, for at give en mere kreativ og fashion look. Herfra var der også ønske om at nogle undersider i projektside, kunne indeholde flere visuelle elementer, så det skabte en stærkere visuel udtryk. Da jeg er tæt på deadline for projektet, vil jeg vælge at nævne disse forbedringer til den mundtlige eksamen. Herfra vil jeg altid have mulighed for at udvikle og forbedre min præsentationportfolio efter eksamen.
Her til sidst i projektforløbet brugte jeg tiden på at rette min HTML filer og CSS fil igennem, hvor jeg også brugte “validator.w3.org” som værktøj til at validere min kode. Heldigvis var det små fejl den meldte, som navnfiler jeg havde lavet mellemrum eller store bogstaver i. Derudover fik jeg oprettet min afleveringsdokument i Indesign og smidt alt indhold ind, som skulle afleveres, hvor jeg fik lavet forsiden. Herefter fik jeg også skrevet min reflektion over opnåelse af semesters læringsmål, hvor jeg udvalgte dem jeg syntes var mest relaterende for mig. Sidst men ikke mindst, fik jeg opdateret min procesportfolio med hele processen af dette projekt, derefter skrev jeg også mit bloginlæg med reflektionen om min P3 studiegruppe.
Reflektion
Dette projekt har givet mig en langt større forståelse for, hvordan man udvikler en præsentationsportfolio, som er målrettet mod en specifik branche og målgruppe. Ved at arbejde med Design Thinking, har jeg fået en bedre forståelse for de forskellige faser i processen, og hvordan de hænger sammen.
Jeg synes den største udfordring ved dette projekt var kodeningen, især fordi jeg ikke havde tænkt mobile-first fra starten. Det gjorde processen sværere, men samtidig blev det en vigtig lærering, som jeg vil tage med mig videre. Derudover oplevede jeg også udfordringer med Github og Filezila, hvor jeg lærte vigtigheden i at søge hjælp fra omkredsen, og at man ikke skal give op, selvom det godt kan virke uoverskueligt. Selvom kodening var svær, var det også en del af projektet, som fangede min interesse. Jeg kunne især godt lide følelsen af, at man længe prøver at kode en bestemt funktion i portfolioen, hvor det tar sin tid, men det så endelig lykkedes til sidst – Der blev jeg meget glad og stolt samtidig, hvor det gav en form for motivation for at fortsætte arbejdet. Noget der fungerede virkelig godt for mig og mit projekt var brugertestene. Feedbacken havde en stor betydning for min præsentationsportfolio, da den gjorde mig opmærksom på både store og små designvalg, som jeg ikke havde lagt mærke til. Derudover fik jeg også styrket mine kompetencer i InDesign. Jeg havde tidleigere brugt programmet i projekt 2, men denne gang stod jeg mere selv for det visuelle udtryk, hvilket var både udfordrende men samtidig sjovt og motiverende. På den måde fik jeg også “testet” om jeg havde styr på brug af programmet. Samlet set har dette projekt styrket mine faglige og tekniske kompetencer. Da det var en selvstændig opgave, lærte jeg også tage ansvar for min egen proces og projektplan. Selvfølgelig kunne jeg altid få hjælp af de andre, men det gav stadig noget andet, at man selv stod til ansvar for opgaven, og fik afprøvet sine kompetencer på eget hånd.