Moving Art Workshop
Kunstner og valg af maleri
Jeg har valgt at arbejde med maleriet “Pigen med perleøreringen” af Johannes Vermeer, en hollandsk maler. Vermeer var den nordeuropæiske baroks mest talentfulde maler, hvor man især var aktiv under den hollandske guldalder – Her oplevede landet stor økonomisk, politik og kulturel fremgang. Han var mester i at fange lys og øjeblikke, hvor tiden nærmest står stille. Hans berømte maleri “Pigen med perleøreringen” blev også kaldt for nordens Mona Lisa. Man mener også at Vermeers ældste datter Maria Vermeer stod model for dette maleri. Maleriet er et populært motiv i kunsthistorien, og derfra har det også fået en plads i popkulturen. Den er både blevet skildret i film og bøger, og har været med til at inspirerer mange kunstner i dag.


Jeg valgte at arbejde med dette maleri, da jeg ikke synes den er som andre malerier, og at der er noget særligt over den. Billedet er meget roligt men samtidig også elegant i sig selv. Af temaer ser jeg lys, skønhed og mystik. Jeg føler nærmest også at pigen på maleriet ikke ligner en person fra den historiske tid, men derimod ligner en af nutidens personer. I forhold til mystikken sammenligner jeg hende lidt med Askepot, hvor hun er den anonyme person i rummet, men også den der tiltrækker opmærksomheden med hendes skønhed og menneskelige blik. På samme måde føler jeg, at jeg er blevet tiltrukket af hendes elegante og mystiske udtryk ud fra alle de malerier, som jeg har kigget på. Som sagt var Vermeer også kendt for at modellere lys og skygge, og skabe en magisk atmosfære. Dette synes jeg fremstår tydeligt i dette maleri, så det næsten føles filmisk. Det ligner at hun skal til at bevæge sig, men dermed vælger at stå stille. Med dette tænkte jeg også lidt på de magiske potrætter i Harry Potter, som hænger i rundt på skolen. Dette inspirerede mig til at skrive historien bag min animationfilm, som du kan læse nedenfor.
Historien bag filmen
Maleriet er en old gammel portræt, hvor pigen på billedet hænger på et museum, men ingen kender til hende. Intet navn, intet tegn på hvem hun er. Det eneste man kender til er hvor smuk og elegant hun ser ud, som tiltrækker alles opmærksomhed. Det man ikke ved er, at hun i virkeligheden er levende, og bor inde i maleriet. Når hun er alene går hun ud af sin oprindelige stilling, og tjekker sin skønhed ud et spejl, som hun tager frem. Så snart hun hører lyden af fodtrin, skynder hun at pakke spejlet væk, og går tilbage til din oprindelig stilling. Konceptet handler om skønhed, identitet og det skjulte liv bag kunstens facade. Maleriet alle ser, bliver set som et symbol på elegance og perfektion, men i virkeligheden lever pigen i maleriet i en stille ensomhed, og er fanget i et evigt øjeblik, som ingen ser. Mange bliver beundret over hendes skønhed, men ingen kender til hendes historie. Når hun er alene, bryder hun ud af sin oprindelig position, og kan være sig selv i et øjeblik, som et rigtigt menneske og ikke et objekt.
Storyboard

Da jeg lavede min storyboard, havde jeg egentlig andre ting i tankerne, som jeg lavede små ændringer på under redigereringen af min animationsvideo. Da pigen hører lyden af fodtrin, ville jeg gerne have lavet en chokerende ansigtsudtryk inden hun putter spejlet væk. Derudover endte jeg med at tilføje en gammel ramme rundt om maleriet til sidst i processen, som jeg tænkte gav en bedre fornemmelse af en gammel portræt.
Proces beskrivelse
Maleriet havde jeg kigget på hjemmefra. Da vi startede workshoppen, begyndte jeg først med at lave min storyboard. Derefter hoppede jeg i Adobe Photoshop, og redigerede maleriet. Jeg skilte blandt andet pigen fra baggrunden og hendes øjne i flere lag. Dette brugte jeg Lasso Tool værktøjet til, som jeg synes var lidt udfordrende. Generelt synes jeg det var svært at bruge Photoshop – Også fordi det hele var nyt for mig, men derfra var det også svært at finde rundt i programmet, og huske de forskellige værktøjer. Efter jeg havde alle udklipninger, som jeg skulle bruge til øjenbevægelserne, begyndte jeg på animationen i Adobe After Effects. Jeg satte billederne ind, og prøvede at få øjnene til at bevæge sig fra side til side. Dette brugte jeg funktionerne “Anchor Point” og “Position” under “Transform” til. Derefter fik jeg ChatGbt til at tegne et arm med et spejl i hånden, som jeg efterfølgende klippede ud i Photoshop. Den fik jeg også redigeret i After Effects, hvor hun tager den frem, og gemmer væk igen. Derefter følte jeg, at jeg ville give noget ekstra til spejlet, så jeg endte med at lave den om, og fik pigens spejlbillede på i spejlet.

I forhold til animations principperne fokuserede jeg blandt andet på timing, hvor jeg fik øjnene til at bevæge sig langsomt fra side til side, så det giver et mystisk og nysgygerigt udtryk. Derfra bevæger armen sig hurtigere, da det er noget som hun gøre i skjul, og ikke vil opdages, når hun hører lyden af fodtrinene. Derudover inddragede jeg anticipation, hvor jeg lagde en lille forbevægelse ind (hendes øjne der bevæger sig fra side til side), før hun taget spejlet frem. Når hendes øjne bevæger sig på den måde, giver det en forventning om, at der skal til at ske noget. Derfra har jeg også brugt stagig, hvor pigen er placeret klart og tydeligt i filmen, så man med det samme forstår, at hun er hovedrollen, og alt fokus lægger på hende. For at give noget ekstra til filmen, fik jeg også tilføjet nogle lydfiler, som gjorde filmen mere levende og underholdende.
ANIMATION
Dagen efter var der fremvisning af vores animationsfilm, som vi hver især havde produceret. Her satte alle sine computer op til at afspille, hvor man kunne gå rundt og kigge på de forskellige film, som blev lavet. Det synes jeg var mega spændende, da vi alle havde haft vidt forskellige idéer, selvom man også havde valgt samme maleri. Til sidst skulle vi for sjovs skyld også stemme om den bedste produceret animationsfilm.



Reflektioner
Gennem denne workshop har jeg virkelig trænet og lært, hvor meget tålmodighed og fokus der skal til for at skabe en lille animationsklip. Jeg blev lidt overasket over, hvor mange lag og små detaljer, der egentlig skulle til for at lave en simpel bevægelse som øjnene. Jeg vil sige at Photoshop var virkelig en udfordring for mig, men jeg lærte meget af at prøve mig frem og få den hjælp, som jeg kunne få. I Aftereffects var det lidt nemmere, da vi nåede at have en undervisning om programmet. Generelt var det hele svært, men jeg vil også sige, at det var sjovt at arbejde med idéen om, at give liv til et maleri – Lidt ligesom Harry Potter, som jeg også havde i tankerne under processen. Jeg var også meget imponeret over, hvad de andre for holdet havde lavet ud fra Aftereffects. Det var sjovt og spændene, og jeg har nu fået en bedre forståelse for, hvordan animation og design kan bruges til at give liv til kunst på en helt ny måde.